Bøger

Skrevet d. af
Bjørnedyret

BJØRNEDYRET. En billedpoetisk fortælling om Tardigrada – en overlever.
Forlaget Ravnerock 2016

Bogen er en fortælling om BJØRNEDYRET, et af verdens allermindste dyr, som har helt særlige evner til at overleve de mest ekstreme forhold. Det får det mikroskopiske dyr til at ligne fiktionens superhelte.

Forfatteren, som er billedkunstner, har lavet en inspirerende og billedmættet fortælling for børn og voksne.

Bogen er en poetisk, filosofisk fortælling om menneskets trang til at udforske verden og sig selv ikke mindst.

Nissens vide verden

NISSENS VIDE VERDEN.
Forlaget Ravnerock 2008

Det er en bog, der i tekst og billeder fortæller om, hvad der findes i verden, og som vi alle længes efter at se og sanse.

I kort og poetisk form fortæller den om livets og verdens mangfoldighed. 
Nissen går ud i verden. Han ser, undres og glædes over alt, hvad han møder på sin vej.

Kirsten Svenstrup skriver i forordet:
Lad os tage Nissen og hinanden ved hånden og sammen gå ud i verden, - lad os gå længere end langt. Med Nissen vil vi undres og glædes over alt, hvad der findes.

En smuk og poetisk bog, som vil glæde både børn og voksne.
Bogen er rigt illustreret med tryk af Kirsten Svenstrups egne håndkolorerede grafiske værker.